Building Green eventet i Forum i denne uge sætter et nationalt faglig fokus på bæredygtighed og energitiltag.

Seneste nye viden, friske tankesæt, spændende tiltag og gode eksempler på, hvordan alternative produkter skabes af ellers kasseret materiale.

En modsatrettet problemstilling tegner sig imidlertid, når det gælder private boligejeres interesse for det samme fokus. En boligejeranalyse udført af TNS Gallup for Bolius - Boligejernes Videncenter belyser i klare tal, hvordan boligejernes interesse for energirenovering af egne boligere er markant faldende fra 2012 til 2016. 

Analysen var baggrunden for en formiddag med oplæg og debat om spørgsmål rettet mod byggeriets interessenter med Bolius som vært og fire forskellige fremlagte grundvinkler med faktuel oplysning og mulige svar på den vigende interesse for energiforbedrende tiltag i hvert fald, når det gælder boligejere.

Energirenovering er en langsigtet investering

Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen lagde ud med at fortælle, at energi og ressourcer historisk altid har været brugt som sikkerhedspolitisk instrument. Høje oliepriser eller mangel på brændstof påvirker vores interesse og motivation for alternative muligheder og eventuel øget investering i energibegrænsende tiltag. I Danmark er der umiddelbart ingen trussel om lukkede gasledninger og oliepriserne er p.t. i bund og energirenovering er med de relativt omfattende håndværkerudgifter, der er forbundet hermed ofte kun rentabel på lang sigt. 

Dette kan være en del af forklaringen på den tendens boliganalysen viser.

Priserne falder på sol og vind

Lars Aagaard, direktør for Dansk Energi lyste forsamlingen op ved at slå fast, at vi på ingen måde er ved at løbe tør for energi, og i takt med at vedvarende energi – primært sol og vind - falder i pris, bliver både de økonomiske og de miljømæssige begrundelser for at tale moralsk om besparelser mere og mere tynde. 

Den anden store forandring, vi skal indstille os på, er elektricitetens nye rolle. Klimaudfordringen løser vi ved at erstatte fossile brændsler med anden energi. At skrue ned for varmen og lade bilen stå er naivt og vil som strategi ikke lykkes. Udfordringen med at satse på el er, at produktionen af såvel sol og vindenergi svinger efter vejrets luner. Store batterier og anden lagringsteknologi er del af det teknologiske svar, men vi kommer ikke uden om at få forbrugerne til at hjælpe til.

Fremfor at snakke om at spare energi i vores bygninger skal vi derfor i stedet snakke om deres evne til at lagre energi og de muligheder, der ligger i at flytte rundt på, hvornår vi forbruger. Skal det batte, taler vi om en ny form for deleøkonomi, hvor rigtigt mange forbrugere agerer sammen i et energisystem. 

At det ikke er fremtidsdrømme fremgår af statistikken. I 2015 producerede vi i det vestdanske område i hver 6. time mere end 100 % af forbruget på vedvarende energi. Vi er samtidigt – godt nok i det små – begyndt at betale vindmølleejere for, ikke at producere når vinden blæser, fordi der ikke er kunder til deres produktion. 

Vi bor i hjem - ikke bygninger

Claus Bech fra Statens Byggeforskningsinstitut forklarede, at i 1915 havde hver person i en familiebolig i gennemsnit 12 ½ m2 til rådighed, i 1955 26 m2, i 2015 58 m2. Et nyopført parcelhus i 2014 var i gennemsnit 201m2. Energiforbruget pr. m2 er faldet, men vi har flere m2 at opvarme.

Vores boligkomfortkrav er over tid kravlet op af termometeret, så man finder det naturligt, at man inden døre kan gå klædt i kortærmede T-shirts, også når vinterstormen tuder udenfor.

I undersøgelser baseret på personlige beretninger fremgår det, at vi ønsker at investere i hjem med personligt præg, at bolig og identitet hører sammen. Vi bor i ”hjem” ikke i bygninger.

Om netop forbrugeradfærd og energirenovering fortalte Eva Steensig, Manaing partner hos LHBS, at vi køber op i livsstil, at bolig og identitet hører sammen. Vi vil gerne høre selvfortællingen om den ”fede bolig”, ja selviscenesættelsen gælder også her.

En ny fortælling kunne være et svar

Ingen tvivl om at pengepungen er et omdrejningspunkt, når det gælder prioritering af boligejerens rådighedsbeløb, men effekten af investeringen skal helst indfinde sig med det samme eller i hvert fald vise sig inden for overskuelig tid. Hvis resultatet af en ikke lov begrundet energiforbedring først har tjent sig hjem efter 10 eller 15 år er det ikke interessant i forhold til mere plads eller et nyt køkken.

Energirenovering rimer jo heller ikke umiddelbart på selvfortælling. Hvor lækkert er rockwool egentlig?

Men fortællingen om et indeklima, hvor allergi og skimmelsvamp ikke vil trives, hvor temperatur og frisk luft er regulerbare selvfølgeligheder, hvor sanser stimuleres til velbehag af gode, sunde materialer og produkter - måske er det mere denne udlægning om løft af boligkvalitet end dampspærre og isoleringstykkelse, vi som arkitekter skal markedsføre? Alt det tekniske, det skal vi bare kunne, det er samfundsansvarligt.