Samfundsansvar

Arkitekters rådgivning og innovation i processer, materialer og løsninger kan skabe meget store effekter for den sociale del af bæredygtighedsaspektet. Med potentialet følger et ansvar. Et samfundsansvar.

Du har et samfundsansvar for din egen virksomhed og for resultaterne af de ydelser du leverer. Danske Arkitektvirksomheder er engageret i FNs 17 bæredygtighedsmål og Global Compact. Vi opfordrer også alle vores medlemsvirksomheder til at støtte op om dem, og til opstille mål for egen virksomhed som led i virksomhedens samfundsansvar.

Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold, lige adgang og muligheder samt øget ligebehandling for personer med funktionsnedsættelser. Vi har samlet relevant information om lovgivning og anvisninger, tilgængelighedspolitik, FNs handicapkonvention og uddannelse og kurser.