Diagram fra Finansministeriet over økonomiske hjælpepakker der skal hjælpe virksomheder igennem coronakrisen
Regeringen har den sidste tid præsenteret flere økonomiske hjælpepakker, som skal sikre Danmark igennem den nuværende situation - og der er hjælp at hente!

Corona: Regeringens hjælpepakker – et overblik

Dato 01.04.20 |
Of:
Tine Weisshappel Holmboe

Illustration: Erhvervsministeriet

Corona-krisen påvirker allerede jer, jeres medarbejdere, jeres kunder og ikke mindst jeres virksomheder – og hvor langt ud i fremtiden, den fortsat vil gøre det, er der ingen, der ved. Men for at I kan komme helskindet igennem krisen, er det essentielt at kunne navigere i den, samt hele tiden at have et overblik over, hvilke muligheder samt hvilken hjælp, I kan gøre brug af.

Regeringen har den sidste tid præsenteret flere økonomiske hjælpepakker, som skal sikre Danmark igennem den nuværende situation - og der er hjælp at hente. Vi følger med og opdaterer løbende - senest valgte regeringen mandag den 30. marts at hæve loftet for lønkompensation fra 23.000 til 30.000 pr. medarbejder.

Da I, vores medlemmer, repræsenterer virksomhedsstørrelser fra enkeltmand - til 100+ ansatte, vil jeres behov være meget forskellige.

Derfor har vi forsøgt at samle et overblik over nogle af de tiltag, der vil være mest relevante for jer i et skema, som I kan downloade nederst på siden.

Tiltagene er forskellige. Der tilbydes decideret økonomisk hjælp samt kompensation – der tilbydes også udskydelse af skat/moms etc.

Jeres udfordringer og behov er forskellige – nogle af jer oplever stop af projekter, andre gør ikke. Nogle har smittede medarbejdere – og nogle har en masse opgaver i udlandet. Kig skemaet igennem for at se, hvad der kan være relevant for jer at gøre brug af. Hvis I ikke har en administrations- eller økonomimedarbejder til at hjælpe jer med overblikket, anbefaler vi, at I tager fat i jeres revisor for rådgivning af, hvad der vil være det rigtige at gøre i netop jeres situation.

Vær opmærksom på, at situationen hele tiden ændrer sig, så tjek løbende for opdateringer på de enkelte hjemmesider. Vi anbefaler stadig, at I holder øje med DI’s hjemmeside, som løbende bliver opdateret inden for personaleforhold og situationen omkring COVID-19.

Læs mere her

Derudover har Erhvervsstyrelsens ”Virksomhedsguiden” også samlet et overblik, ”Coronavirus og din virksomhed”, som virkelig er værd at holde øje med.

Coronavirus og din virksomhed

Oversigt over hjælpepakker mm. i forbindelse med COVID-19