Meningsløse nedrivninger bør undgås i ghettoplan
Byggebranchen vil gå meget langt for at undgå meningsløse nedrivninger, som følge af regeringens ghettoplan. Sådan lød det på konferencen i Tingbjerg Bibliotek & Kulturhus, hvor bl.a. de første planer for den københavnske bydel blev fremlagt.
Selvom nedrivning er et muligt scenarie for at skabe en ny beboersammensætning i mange udfordrede boligområder, så vil det være et frygteligt spild af ressourcer, siger bl.a. arkitektvirksomhedernes brancheorganisation Danske Arkitektvirksomheder samt interesseorganisationen Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar i en fælles udmelding. Udmeldingen kom op til den meget efterspurgt konference, som blev afholdt tirsdag den 2. april i Kulturhuset i Tingbjerg. En bydel i København, som er at finde på listen over de hårdt belastede boligområder og som derfor står på regeringens såkaldte ghettoliste.
En million danskere bor i landets 573.000 almene boliger. Det er en femtedel af befolkningen. 15 boligforeninger med i alt 50.000 beboere befinder sig på regeringens såkaldte ghettoliste. Det er udsatte boligområder som bl.a. Tingbjerg i København, Gellerupparken i Aarhus, Tåstrupgård i Tåstrup og Agervang i Holbæk.
Senest den 1. juni skal boligforeningerne fremlægge planer for, hvordan de gennem ændringer i byggeriet også kan ændre beboersammensætningen og mindske de sociale udfordringer. I 2030 må kun 40 pct. af byggeriet i ghettoområderne være almennyttigt. Resten skal sælges fra, konverteres til ungdoms- eller ældreboliger eller i yderste konsekvens rives ned.
Løfter sløret for planer
Næsten 150 byggefolk var samlet til konferencen i Tingbjerg for bl.a. at høre om, hvordan tre berørte boligforeninger vil leve op til regeringens krav. Det drejer sig om Lejerbo, KAB og Brabrand Boligforening, mens en række arkitektvirksomheder løftede sløret for, hvilken tilgang de har valgt for at lave de fornødne ændringer i byggeriet.
Arrangementet blev stablet på benene af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og Danske Arkitektvirksomheder, og bød bl.a. på oplæg med ledende folk fra de almene boligforeninger samt arkitektvirksomheder og private investorer. Interessen var næsten overvældende fortæller en af arrangørerne.
”Det er et emne, som optager branchen utrolig meget. Vi har en meget lang venteliste til konferencen og kunne snildt have været det dobbelte”, fortæller sekretariatschef for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, Christina Schultz.
Opfordring til branchen: Undgå nedrivning
Hun er ret overbevist om, at det er fordi branchen er optaget af at løse ghettoproblematikken på en ansvarlig måde, så den også skaber reel samfundsværdi. Et fælles budskab, som allerede nu går igen i branchen er, at man bør gå langt for at undgå nedrivning af godt og sundt byggeri.
Det budskab bakkes op af direktør for Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen: ”En stor del af bygningerne er gode velfungerende boliger for rigtig mange mennesker. Der er ca. 100.000 på venteliste til de 15 foreninger, som er på regeringens ghettoliste og mange af dem er netop blevet renoveret for mange hundrede millioner af kroner. Det vil være synd og skam at rive ned. Og i virkeligheden løser det sjældent problemerne. Det flytter dem bare til et andet boligområde, som så ender på ghettolisten for så at blive revet ned. Det vil blive en ærgerlig og negativ spiral.”
Derfor opfordrer Lene Espersen alle til at tænke ud af boksen og være kreative:
”Mange af bygningerne fejler jo ikke noget, og de huser masser af velfungerende mennesker. Så vi må som branche tænke kreativt for at finde andre greb til at løse opgaven. Som fortalere for bæredygtigt byggeri og renovering ser vi da hellere, at vi bygger op i stedet for at rive ned. For bygninger er i sig selv jo ikke et socialt problem. Faktisk vil vi påstå det modsatte. Mange af de boliger, som i dag er på »dødslisten«, er velfungerende bygninger, som beboerne er glade for. Så skal gravemaskinerne i gang, ja, så bør det være for at bygge nyt og tættere, end man har gjort hidtil.”
Sekretariatschef i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, Christina Schultz, supplerer:
”I en tid, hvor vi er nødt til at balancere vores beslutninger i forhold til fremtidens miljø og klimaudfordringer vil det mest samfundsansvarlige og bæredygtige helt klart være at bevare de velfungerende bygninger og måske endda at bygge til. Det vil give en belønning på flere fronter – miljømæssigt og socialt. Det vil give mulighed for at udvide den samlede boligmasse i de store byområder, hvor vi mangler boliger. Det vil sikre, at vi passer på miljøet, fordi vi bygger energivenligt og renoverer med fokus på bæredygtighed. Og endelig vil det kunne styrke lokalsamfundet ved også at indtænke særligt de utilpassede unge i opgaverne, så de får en plads og et formål i samfundet.”
Ingen nedrivning i Tingbjerg
I Tingbjerg er der dog heller ingen planer om nedrivninger, fortæller byggedirektør i KAB, Rolf Anderson: ”Vi ser ikke Tingbjerg som et problem, der skal løses, men som et potentiale, der skal indfries. Nok er det en monofunktionel bydel med store sociale problemer. Men det er også en meget velbeliggende bydel, der har en klar identitet forankret i en karakterfuld og enkel arkitektur, der kan udvikles på en værdiskabende måde”, fortæller han.
Han supplerer: ”Udover de nedslidte butiksvolumener på hovedgaden Ruten skal der derfor ikke rives ned i Tingbjerg, men alene ske respektfulde bearbejdninger af bygningerne og tænksomme fortætninger. Det giver nye ejerformer og nye bygningstypologier som fx klassiske etageejendomme og rækkehuse, der understøtter skabelsen af en differentieret bydel med en stærk historisk forankring”