Workshop: Sådan dokumenterer du din værdiskabelse

Updated 30.05.18 |
Of:
Peter Andreas Sattrup

En klar fortælling om den værdi arkitektur skaber, styrker forståelsen og respekten for det arbejde, arkitekter udfører, og dermed deres forretning. Kom til workshop med Danske Arkitektvirksomheder den 28. maj, og hør hvilke metoder du kan anvende til at dokumentere din værdiskabelse, og hvordan man kvalificerer en case til vores eksempelsamling.

Danske Arkitektvirksomheder har nu dokumenteret mere end 75 cases i vores eksempelsamling. De markante sociale, miljømæssige og økonomiske effekter, som projekterne har skabt, vækker opsigt både herhjemme og internationalt. Det skaber en stærk fortælling om de værdier, arkitekturen er med til at skabe for samfundet – og selvfølgelig for bygherrerne og brugerne af landskab, byrum og bygninger.

Se de mange eksempler på arkitektur med merværdi

Vi har konstateret, at det er udfordrende at få dokumenteret værdiskabelsen men også, at der findes en del metoder, alle i princippet har mulighed for at anvende. Derfor afholder vi en workshop, hvor vi deler viden om metoder og giver redskaber til, at man kan dokumentere sine egne cases og få dem optaget i eksempelsamlingen. 

Program:

  • Velkomst, introduktion og baggrund for workshoppen / Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder
  • Vandkunstens erfaringer med at dokumentere værdiskabelse / Søren Nielsen, Vandkunsten
  • Workshop / Hvordan dokumenterer du din værdiskabelse? Sådan laver du en case til eksempelsamlingen!
  • Værdidokumentation og værdiskabelse / Bianca Hermansen, SIGNAL Arkitekter
  • Hvad nu fremover - Netværk / Kursus?
Præsentation af Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder
Præsentation af Bianca Hermansen, SIGNAL Arkitekter