Foto: Skybrudspark
Skybrudsparken i Gladsaxe er et eksempel på et klimasikringprojekt. Projektet er lavet af Bisgaard Landskab.

Arkitekter er en vigtig brik i byplanlægningen

Updated 22.11.17 |
Of:
Mia Winther-Queen

Foto: Kontraframe

Danmarks byer udvikler sig i forskellige retninger – og det bybillede er arkitekterne med til at male. Det er vigtigt, at der bliver taget stilling til arkitekturen, hvis man spørger i Gladsaxe Kommune.

Kommuner over hele landet oplever forskellige udfordringer, der påvirker, hvordan der skal bygges. I Københavns Kommune stiger antallet af indbyggere med omkring 10.000 mennesker om året, ved den jyske vestkyst æder havet af kysten, og sommerhuse må lade livet til vandmasserne og rundt omkring i ”kanterne” af landet, bliver befolkningen ældre og færre.

Der er derfor nok at tage fat på, hvad enten det drejer sig om flere boliger til mange mennesker, klimasikring eller branding af en kommune.

I Gladsaxe Kommune stiler de altid efter at have arkitekterne med på deres byggeprojekter. For eksempel er CUBO Arkitekter i gang med at udføre et projekt, der omfatter 78 nye boliger, fællesområder og udearealer på Kellersvej i Gladsaxe. Om vinderprojektet siger tidligere borgmester i Gladsaxe Kommune, Karin Søjbjerg Holst blandt andet:

"Vi får nogle dejlige, lyse boliger, som vil være attraktive at bo i langt ud i fremtiden. Samtidig skaber projektet spændende muligheder for udendørs aktivitetsområder, som understøtter samvær, leg og bevægelse."

Bring flere værdier i spil og styrk sammenhængskraften

Netop dét som den forhenværende borgmester her lægger vægt på - at kommunen og borgerne ikke bare får nogle gode boliger, men også et område, der styrker sammenhængskraften - er en af de værdier, som arkitekterne kan bidrage med, mener Mette Skjold, direktør og partner i SLA, der arbejder med landskab, byrum og planlægning.

"Vi mener jo, at arkitekterne kan bidrage til at bringe flere værdier i spil i projekterne, så kommunen får projekter, der tilvejebringer merværdi, socialt, miljømæssigt og økonomisk. Med god arkitektur kan man være med til at skubbe samfundet i nye retninger og ændret adfærd, der fx handler om sammenhængskraft eller en mere bæredygtig by," siger Mette Skjold, der også er formand i Danske Arkitektvirksomheders Fokusudvalg for Arkitektur- og Byggepolitik.

"Vi skal insistere på god arkitektur, og derfor skal det ikke kun handle om, hvorvidt, der er en investor, der vil tjene penge, men også om, hvorvidt borgerne og kommunen får gavn af byggeriet." Anders Christiansen, byplanlægger i Gladsaxe Kommune

Dialog skaber bedre projekter

Hos SLA giver det derfor god mening, at kommunerne har arkitekterne med, når der fx skal laves nye boliger, veje, parker eller skoler. I Gladsaxe Kommune insisterer de på, at der bliver taget stilling til arkitekturen, når der bygges.

"For os som kommunal myndighed er det vigtigt, at vi er i stand til at stille kritiske spørgsmål til de investorer, der vil bygge i kommunen. Vi skal insistere på god arkitektur, og derfor skal det ikke kun handle om, hvorvidt der er en investor, der vil tjene penge, men også om hvorvidt borgerne og kommunen får gavn af byggeriet," siger Anders Christiansen, der er arkitekt og byplanlægger i Gladsaxe Kommune.

I Gladsaxe Kommune satser de på den gode arkitektur, og kommunen har blandt andet vundet Kulturministeriets pris for bedste arkitekturpolitik i 2015. Processen i de enkelte projekter er heller ikke uden betydning.

Hos SLA er virksomhedens samarbejde med Ballerup Kommune og Realdania, om Ballerup Trafikknudepunkt, et godt eksempel på den gode dialog mellem bygherre og rådgiveren.

"Det har været en hurtig proces og et rigtigt godt beskrevet program. Bygherre har vidst, hvad de ville fra starten. Hvis samarbejdet er afstemt, og man er klar på, hvad der skal laves, så er der en meget mindre risiko for, at fx økonomi og tidsplan skrider," siger Mette Skjold.

Hos Gladsaxe Kommune er man enig i, at en god dialog baner vejen for bedre projekter.

"For at kunne skabe gode projekter i kommunen, så er dialogen mellem os som myndighed og bygherrens rådgivere vigtig. Det gælder både arkitektvirksomhederne, ingeniørerne og entreprenørerne. Jeg synes, det er en fordel, at jeg har en forståelse for rådgivernes arbejde," siger Anders Christiansen.

Mette Skjold er enig i, at det kan være en fordel med de rigtige fagpersoner i den enkelte kommune.

"Generelt, så er det godt, at kommunerne har de forskellige fagpersoner - inklusiv arkitekter - ansat. Det betyder blandt andet, at de tænker på arkitektbranchen, som en faglighed, der kan bidrage."