Foto fra kursus
Få styrket dine forretningsmæssige kompetencer og tilmeld dig 1. modul på efteruddannelsen "Bliv klogere på din bygherres business case".

Kursus: Kunde og forretningsforståelse

Updated 04.09.18 |
Of:
Signe Moeslund Mains

Foto: Astrid Maria Busse Rasmussen

Danske Arkitektvirksomheder og CBS Executive gentager succesen og udbyder igen i år en uddannelse, der skal give dig viden om forretning og styrke din indsigt i bygherres situation og behov. 

Hvad er vigtigt for din bygherre, når et projekt skal udføres? Er det bæredygtighed? Mange kvadratmeter? Et godt image for virksomheden?

Første modul "Kunde og forretningsforståelse" i vores uddannelse "Bliv klogere på din bygherres business case - executive uddannelse i forretningsudvikling, økonomi og strategisk ledelse" afholdes i begyndelsen af oktober. 

Her bliver du undervist af Mark Holst Mikkelsen, PhD, CBS Executive. Modulets temaer omhandler bl.a.

  • Hvordan kan du opnå bedre indsigt i forskellige typer af bygherres business case gennem teoretiske modeller?
  • Viden om og brug af værktøjer til at analysere værdiskabelsen for bygherre og udvikle nye sammenhængende løsninger og tilbud.
  • Hvilke mulige forretningsmodeller kan du vælge imellem? Tendenser og muligheder i byggebranchen.
  • Mulige kundestrategier og indsigt i hvilke kompetencer din virksomhed skal opbygge?

Den nye uddannelse “Bliv klogere på din bygherres business case - executive uddannelse i forretningsudvikling, økonomi og strategisk ledelse” styrker arkitekters indsigt i bygherrernes behov, situation og handlemønstre. Formålet er i sidste ende at få en stærkere forretning hos den enkelte arkitektvirksomhed, og gøre virksomheden mere bevidste om egne kompetencer i forhold til kunderne.

Uddannelsen består af i alt tre moduler og det anbefales at følge alle tre for maksimalt udbytte. De efterfølgende to moduler vil tematiserer strategisk ledelse og forretningsudvikling og økonomisk og finansiel forståelse

Deadline for tilmelding til første modul er den 12. september 2018, så hvis du vil være med til at gøre din forretning helt skarp og blive klogere på din bygherres mål og behov – og dermed, hvad I som virksomhed kan tilbyde bygherren - så er det nu, du skal slå til.

Læs mere om efteruddannelsen "Bliv klogere på din bygherres business case"