BoligJob-ordning giver fradrag for energirådgivning

Updated 06.02.17 |
Of:
Karen Sejr

Foto: Energirenoveret 50'er villa af Mette Nygaard, Arkitekt MAA og medlem af Danske BoligArkitekter

Med BoligJob-ordningen kan boligejere få fradrag for energirådgivning. Det giver gode forretningsmuligheder for Danske BoligArkitekter og andre, der arbejder med mindre renoveringsprojekter.

Danske Arkitektvirksomheder var i efteråret 2015 en tur i det politiske maskinrum på Christiansborg. Her argumenterede vi for, at en ny version af BoligJob-ordningen skulle være grøn og sætte fokus på bæredygtighed og klima. Og særligt argumenterede vi for, at rådgivning skulle med i ordningen. Det er nu en realitet.

BoligJob-ordningen gælder for både 2016 og 2017. Den er en kæmpe energiindsprøjtning til energirenoveringen af danske boliger. Det betyder, bl.a. at boligejerne som noget nyt kan få fradrag for den energirådgivning de modtager i forbindelse med renoveringen – og ikke kun håndværkerudgifterne som det har været tidligere. Det er betydelige økonomiske midler, der sættes i spil: 12.000kr i fradrag pr. person til energirådgivning eller andre grønne tiltag.

Det er desuden oplagt chance for Danske BoligArkitekter, der om nogen er klædt på til at løse denne opgave.

Mulighederne for energirenovering er utallige, og det er dér den rette og uvildige boligarkitekt kommer ind i billedet. Ud over at vælge de rigtige løsninger, der tager hensyn til både boligejerens ønsker og husets arkitektur, kan energirenoveringen kombineres med løsninger, som tilfører huset helt ny værdi.

Se hvad der kan trækkes fra med BoligJob-ordningen