Krav til forsikringsselskaber

Updated 20.04.22

Danske Arkitektvirksomheders medlemmer er forpligtet til at have løbende professionel ansvarsforsikring med fast definerede minimumsvilkår. Forsikringsselskaber, der ønsker at tegne disse forsikringer skal være godkendt af Danske Arkitektvirksomheder.

Alle medlemmer er forpligtet til at have en løbende professionel ansvarsforsikring med en dækningssum for tingskade og formueskade på minimum 2,5 millioner kroner pr. skade og pr. år. Dækningen skal som minimum leve op til de krav der fremgår af Danske Arkitektvirksomheders positivliste, der er beskrevet i en positivliste, der kan hentes herunder.

Danske Arkitektvirksomheder formidler i samarbejde med mæglervirksomheden Marsh en forsikring i selskabet HDI Danmark. Forsikringen i HDI Danmark lever op til positivlisten og har en række yderligere dækningsforbedringer i forhold til den almindelige markedsstandard.

Medlemsvirksomheder, der fravælger forsikring via samarbejdsaftalen med Marsh, skal dokumentere, at vores forsikringskrav er overholdt og skal indsende policekopi med de fulde forsikringsbetingelser på dansk eller et forsikringsbevis med tilsvarende oplysninger, så snart forsikringen er tegnet. Hvis forsikringsselskabet ikke ikke er "godkendt" af Danske Arkitektvirksomheder, skal der samtidigt indsendes dokumentation fra forsikringsselskabet på accept af positivliste. Dette gøres ved at udfylde og underskrive nedenstående erklæring og positivliste.
 
Når selskabet er godkendt - vil også forsikringen være godkendt. Når Danske Arkitektvirksomheder har godkendt et selskab behøver andre medlemmer, der ønsker at benytte det godkendte selskab, ikke at indsende selskabets erklæring igen.

Pr. april 2022 er det kun HDI Danmark der har en generel godkendelse. HDI leverer ansvarsforsikringer i mange forskellige udgaver. Kun én af HDI´s forsikringer opfylder Danske Arkitektvirksomheders positivliste. Det er den, der kun kan tegnes gennem Danske Arkitektvirksomheder, bærer navnet ” DANSKE ARK Professionel ansvarsforsikring” og er trykt med Danske Arkitektvirksomheders logo. Øvrige forsikringer fra HDI har alle ringere dækninger og er derfor ikke godkendt.”

Positivliste 2022 og accepterkæring